Retur: Om kunstner Lotte Kjøller /About the artist Lotte Kjoeller

Om forfatter Lotte Kjøller

 
 

Du kan læse bogen Sensuelle Ordbilleder
herunder ved at klikke på billedet

Lotte Kjøller læser op af sine digte 2011


Om forfatter Lotte Kjøller

Mit navn er Lotte Kjøller. Jeg er født 1966 i Danmark og er kristen. Jeg bor og arbejder i Vanløse, København. Jeg er forfatter, billedkunstner og illustrator. Jeg både skriver, illustrerer, maler, tegner, underviser, laver skulptur og holder foredrag. Min skabertrang er stor, og jeg er nysgerrig og kreativ på mange områder. Jeg har været medlem af Dansk Forfatterforening som illustrator siden 2002, og som lyriker siden 2009.

Siden min barndom har jeg skrevet historier, lyrik og illustreret egne digte. Det har aldrig fænget mig at skrive dagbog, men jeg skrev digte som en slags dagbog, og måden at bearbejde mit tankegods på. I en alder af 28 år blev jeg optaget på Instituttet for kunsthistorie i København og flyttede derfor fra Køge til København. Det var en hård tid, men den lærte mig at skrive. Udover de uendelige opgaver som kunsthistoriestuderende skrev jeg artikler, poesi og kortere historier, som jeg bl.a. brugte i mit virke som billedkunstner ved at skrive direkte på malerierne. Kunsten begyndte at udvikle sig.

Men min egentlige debut som forfatter (og hverken som kunstner eller illustrator) og med en bog på et anerkendt forlag, skete først i 2009, hvor min digtsamling ”LivLøber” fra 2004 udkom som e-bog i en antologi med 119 andre lyrikere fra Dansk Forfatterforening. Dette gjorde, at jeg blev optaget som forfatter i Dansk Forfatterforenings lyrikgruppe 2010. Før da havde jeg allerede været medlem som illustrator siden 2002 og i BKF som professionel kunstner i mange år.

 


Rejsende Europa

 Rejser gennem livet
med hver sin stol
bagage som vinger.
han er påklædt uden ord,
hun er nøgen klædt i ild.
deres fødder Rører ikke jorden.

det er som om
luftens og havets bobler
holder dem
svævende svajende levende
i et univers af blå farver.

Rejser uden tyr uden tid;
R
ejsende Europa, Zeus,
som de Red i Grækenland
svæver nu efter hver sin stol.
de kan ikke længere
se høre tale
men føres alligevel frem
ledet af lyset
til vores verden
boblende toner farver
der springer frem af billedet
skifter fra blå til gul
grøn til pink
mod 3 ukendte ord.

Digt af Lotte Kjøller fra ”LIvLøber” 2004
 

Du kan læse bøgerne herunder ved at klikke på billedet


2004: LivLøber af Lotte Kjøller - unica

2009: LivLøber som e-bog Ordløst af bl.a Lotte Kjøller

Lotte Kjøllers Forfatterskab

Jeg havde arbejdet som billedkunstner årevis, jeg var stærkt inspireret af min første illutrationsopgave til digtsamlingen ”Steder i drømme” af Adil Erdem 2002 fra CDR Forlag, da jeg var 36 år. Men også af inspiration fra lyrikere omkring mig i Dansk Forfatterforening, som jeg blev medlem af, og jeg skrev derfor en digtsamling i slutningen af 2002, digtcyklussen ”LivLøber”, der udkom 2004 i eget tryk.

I ”LivLøber” er jeg som billedkunstner, illustrator og digter inspireret til, at arbejde med billedkunsten i lyrikform; billeddigtning. Mit billeddigt er skabt sideløbende med lyrikken i sproglig form som en digtcyklus. Tavlerne i billeddigtet ”Livløber” har derfor på lige fod med sprogdigtene inspireret og formet ”LivLøber” gennem hele min arbejdsproces. Der er i alt 16 tavler i billeddigtet ”Livløber”. Digtsamlingen er et særtryk og i sig selv et kunstværk. Der findes i alt kun 10 håndcolourerede eksemplarer af ”LivLøber”, der med hvert billeddigt for sig, er et enestående håndcolureret unika, som derefter er signeret. Bogen er hæftet med en klemmeteknik, således at alle blade i bogen kan løsnes uden at tage skade, og derved nydes hver for sig, eller som en helhed. Denne teknik kan gøre det lidt mere besværligt at bladre i bogen, men som kunstværk har det kunstneriske formål vejet tungest.

Again

jeg elskede med dig første Gang - vi var 18 år – vi var
Unge og Vilde og elskede vildt og skreg så Verden hørte os
allevegne uden Omsvøb sammensvøbt sammensvorne
din Duft din Krop din Sjæl dit Hjerte din Varme din Tro.

Again…

År gik der før du stod udenfor min Dør – again!
jeg gift du skilt og begge blev vi fri af tiden med tiden
din Duft din Krop din Sjæl dit Hjerte din Varme din Tro
nu er det dig der ligger ved min Side og sover sødt - again
din Duft din Krop din Sjæl dit Hjerte din Varme din Tro
mærker jeg efter en Hed Nat i Elskovs Tegn – again, som
Unge Vilde vi elsker vildt og skriger så Verden hører os
Dit ansigt kan jeg skimte i Mørket foran mig
jeg kender det så godt har aldrig glemt det indre Billede
du sover tungt på min Pude i min Dyne i min Rede i
som ingenting var sket som alting er sket Rynker afslører
jeg mere Rund du mere Grå vi er Ældre vi er Voksne nu
er os selv kender hinandens Krop føler hinandens Hjerte
de samme i Moden Forklædning - hvor blev Årene af?
skulle jeg fortryde - nej glædes over Livet har bragt mig
din Duft din Krop din Sjæl dit Hjerte din Varme din Tro
ja stadigvæk – du har det stadigvæk – jeg elsker stadigvæk
din Duft din Krop din Sjæl dit Hjerte din Varme din Tro
er Grunden til du ligger her i min Seng - again
to Modne Frugter groet sammen – again, again and again

Gud Ske Lov vi lever Gud Ske Lov

Digt af Lotte Kjøller fra Sensuelle ordbilleder 2010.

Senere udkom LivLøber som e-bog i 2009 fra forlaget Ordløst. E-bøger var på det tidspunkt noget helt nyt og ingen vidste om den var kommet for at blive. Det var den! Og dette blev min egentlige debut som professionel lyriker. Du kan se og læse bøgerne ovenover ved at klikke på billedet af bogen.

Du kan læse bøgerne herunder ved at klikke på billedet


Gennemgangen af Lotte Kjøller

Han er min styrke og kraft af Lotte Kjøller

Sensuelle Ordbilleder af bl.a. Lotte Kjøller

I 2004 skrev jeg ”Gennemgangen” til en FOA konkurrence, hvor jeg blev blandt de bedste. Jeg har også udgivet to illustrerede erotiske digte i ”Sensuelle Ordbilleder” fra forlaget GAL 2010. I 2011 skrev jeg en kort digtsamling ”Han er min styrke og kraft”. Denne bog er særlig bemærkelsesværdig, da den er udformet som en Japansk harmonikabog med i alt 42 sider – 21 sider på hver side så foldet ud er den 2,85 meter lang. På den ene side følger man nogle ældgamle dokumenter om en Bornholmsk kvindes liv rigt illustreret af Lotte Kjøller og på den anden side findes et håndskrevet digt: ” hanerminstyrkeogkraft” med 1 bogstav på hver side. Du kan læse bøgerne ved at klikke på billedet af bogen ovenover. Fælles for min lyrik er, at sprogdigtene er rigt illustreret med egne billeddigte.

For mig er det at skrive lyrik at male med ord og det falder fint i tråd med mit talent som billedkunstner. Digte er koncentrerede tekststykker (ligesom en maggi-terning er koncentreret suppe, som kan krydre en hel ret). På den måde er digte små koncentrerede tekststykker, der skal kunne det samme (krydre det samme) på én side, som en hel bog har 100 sider til.


Billededigte

Mine illustrationer er billeddigte forstået på den måde, at de fortæller en historie i flere lag, der må opdages lidt efter lidt ligesom mine malerier. Jeg bruger mine færdigheder som kunstner og både tegner, maler og bruger collage, for at få det rette udtryk frem i illustrationerne. Fællesnævneren er, at jeg bruger Mennesket som min store inspirationskilde. Mennesket danner erfaringsgrundlag, objekt og motiv i mine illustrationer. Som kristen tager jeg også udgangspunkt i menneskets forhold til Gud.

Det anbefales at se min serie med ”illustrationer” og serien med ”Digte, bogudgivelser og Jazz n Poetry” her på hjemmesiden ved at klikke på menuen øverst på denne side. Man kan også besøge Dansk Forfatterforenings hjemmeside http://www.danskforfatterforening.dk, hvor der findes et udvalg af mine bøger og digte under Lotte Kjøller. http://www.danskforfatterforening.dk/medlemmer/lottekjoeller.aspx

Du kan læse billeddigte herunder ved at klikke på billedet


2010: Impression of Water af Lotte Kjøller

2009: Aldrig Mere af Lotte Kjøller

Kunstnerisk uddannelse

Men det er som billedkunstner jeg har min baggrund og kunstneriske uddannelse, som det ses af denne hjemmeside, og det ses sikkert også i mine digte og billeddigte. Jeg debuterede på Kunstnernes efterårsudstilling i 1995 og 1996. I 1997 var jeg på legatrejse i Paris, hvor jeg studerede på kunstakademiet Ecole Des Beaux Artes. Før da var jeg i 3 års mesterlære hos billedkunstner Jeff Ibbo. Efter rejsen blev jeg antaget på Kunstnernes Sommerudstilling i 2000 og 2001. Nu har jeg fået det professionelle kvalitetsstempel som kunstner og er medlem af Billedkunstnernes Forbund (BKF). Jeg har efterhånden udstillet mange meriterende steder både i Danmark og i udlandet som kunstner. Jeg udstiller fast i ”Arthouse” kunsthandel, Kbh. Men det at skrive og illustrere bøger betyder mere og mere for mig.


Vil du købe eller have oplæst mine digte / jazz n poetry og evt. udstille billeddigte?

Mine billeddigte er næsten altid akryl, akvarel, tush og collage på papir i A4 størrelse eller mindre. Jeg udstiller som kunstner på biblioteker, i Gallerier, kunstforeninger og andre udstillingssteder jævnt fordelt over hele året. Har du lyst til at udstille mine billeddigte og evt. få oplæsning af digte, er du velkommen til at kontakte mig, for at aftale tid, sted og nærmere detaljer.

Det er ikke alle billeddigte, det er muligt at sælge efter brug, men jeg har mange der kan, og endnu flere der kan udstilles. Som du kan høre her på siden, er der også kommet Jazz n poetry ud af nogle af mine digte. Det er digte til musik.

Mod betaling læser jeg gerne op af min poesi - med eller uden musik. Man kan også leje en udstilling med mine billeddigte. Jeg udstiller til gengæld for et køb/leje for min. 3000 kr. pr. mrd. Hvis udstillingsstedet ligger langt fra København, må vi forhandle transporten.

Det er en god idé at være i god tid, da jeg udstiller hele året, og derfor planlægger lang tid frem over. Biblioteker, Gallerier, kunstforeninger og andre interesserede er meget velkomne til at henvende sig via telefon, mail eller brev. Min adresse står nederst på denne side.


Køb / bestilling af bøger

Hvis du ønsker at købe en bog her fra hjemmesiden kan du henvende dig til mig, Lotte Kjøller, via post eller mail, så sender jeg bogen til dig når den er betalt. Porto tillægges altid bogens pris som du finder i serien Digte, bogudgivelser og Jazz n Poetry. Du kan se bogens pris her: link til Lotte Kjøllers bogudgivelser.


Vil du inviteres fremover?

Alle, der har tilmeldt sig mit nyhedsbrev på forsiden, bliver inviteret til Åbent Hus – og alle andre arrangementer og kunstudstillinger - jeg bedriver. Har du lyst til at følge min færd, kan det derfor anbefales at tilmelde sig mit nyhedsbrev. Det kan du gøre ved at indtaste din e-mail nederst på hjemmesidens forside.

Førlivshjulet

 L

Dengang

U

Da jorden var flad

J

kunne man vælte ud over kanten

H

til afgrunden

S

til intethedens

V

kaos

I

af tanker

L
 

Livshjulet drejer
 L

Det Drejer
I

og Drejer
V

og Drejer
S

og
H

og
J

og
U

jorden Drejer
L

Digt af Lotte Kjøller fra LivLøber 2004


   
Arbejdsbordet i mit Ateliér

Kontaktinfo

Jeg bor og arbejder i Vanløse, København. Mit værksted hedder Ateliér Lk-kunst.dk og har åbent efter aftale. Jeg holder også ”Åbent Hus” en gang i mellem, hvor du er velkommen til at kigge forbi. Jeg tager imod både gallerier, kunstforeninger, firmaer, private osv. – mit ateliér er åbent for alle - og med sine 50 m2 kan det rumme nogle stykker. Skulle du være interesseret i yderligere oplysninger, eller ønsker du at besé mit ateliér (hvor der naturligvis er mange flere end de her viste værker), kan du kontakte mig via e-mail, min kontakt side, på telefon, eller på min privatadresse. Jeg glæder mig til at høre fra dig! Kontakt mig her:

Ateliér Lk-kunst.dk

Atelieradresse:
v. Billedkunstner Lotte Kjøller
Bogholder Allé 66 kld. th.
2720 Vanløse
Denmark

Postadresse:
Billedkunstner Lotte Kjøller
Havekrogen 3. 2 tv.
2720 Vanløse
Danmark

Mobil: + (45)2383  0717
hjemmeside: Lk-kunst.dk
mail: Lk@Lk-kunst.dk
Nyhedsbrev: Lk-kunst.blogspot.com

Venlig Hilsen

 

Til toppen
Tilbage til forsiden